Menu

Nyt hattrick af Kristoffer Larsen, da Give slog Sønderborg 5-0

image
Vores LokalAvis
23. september 2024 kl. 07:13
Kampen gav debut til Victor Patscheider og Jakob Mahler samt comeback til Lukas Hviid Flensborg

Give´s JS Herrer skulle lørdag eftermiddag tage den lange tur til den næste udebanekamp, da holdet skulle møde bundholdet fra FC Sønderborg.

Grundet skader og afbud måtte Give holdet tage til kamp uden hele 5 spillere: Magnus Bitsch, Jeppe Jørgensen, Malthe Debel Pedersen, Jakob Kristensen og Chris Bech. Derudover var der også afbud fra sidste uges debutant Hugo Fraulo. De mange afbud betød, at holdet måtte stille med en helt ny midtbane i en 5:2:3 opstilling. VI havde valgt en femmandsmidtbane for at lukke af for FC Sønderborgs kanter, og generelt fik vi lukket godt ned for dem, idet de i 1. halvleg kun havde 1 forsøg på mål, fortæller Kasper Bach-Jensen. Det betød også at der blev debut til Victor Patscheider og Jakob Mahler samt comeback til Lukas Hviid Flensborg.

Med endnu et hattrick af Kristoffer Larsen, som også leverede hattrick i kampen mod Odder, samt to lynscoringer i det 49. og 52. minut af Jonas Østergaard på assists fra Peter Christensen og Frederik Lyhne, var der ingen tvivl om den overlegne sejr på 5-0. 

Kasper Larsen får også ros af sin træner for at levere en stærk indsats som forsvarets leder, og det samme for Frederik Lyhne, som klart leverede sin bedste præstation her i efterårssæsonen, udtaler træner Kasper Bach-Jensen.

LÆS MERE>

 

Luk