Trods holdånd, tabte Give´s Serie 1 Herrer hjemmekampen lørdag
Give spillede måske bedst i 2. halvleg, men tabte alligevel 0-2 til Rask Mølle
Give´s Serie 1 herrer sled i det varme vejr i kampen på Give Stadion lørdag, for at få de meget nødvendig 3 point. Desværre ville Rask Mølle det anderledes. Efter 41 minutter scorede udeholdet det første mål, og kunne gå til pause med en 1-0 føring. Havde det ikke været for en storspillende Phillip Jensen i målet, kunne forskelle i halvlegen have været betydelig større. Give kom dog ud til 2. halvleg med fornyet energi, og spillede også bedst i store dele af halvlegen, men Rask Mølle var dog mere effektive på de målchancer de fik, og kunne udvide føringen til 2-0 i det 69. minut, som også blev kampens slutresultat.